Brugerrådet, Skibby ældre- og aktivitetscenter
Brugerstyrede centre/huse

Orienteringsbrev nr. 39/2024 – august/september 2024

Sæsonåbning den 12. august 2024 kl. 12
Der serveres sandwich, 1 øl/vand og kaffe med småkager.

Pris kr. 100,- Hvis der betales brugerbetaling kr.150,- for den resterende del af 2024 er det gratis.
Johannes er ved klaveret, og vi synger alle med.

Der er Amerikansk Lotteri.

Opkrævning af medlemskontingent ændres fra næste år.
I et forsøg på at gøre vores tilmeldingsprocedure mere enkel, både for jer og for vores eget bogholderi, har vi ændret som følger:

Fra 1. januar 2025 vil I ved tilmelding få et medlemskort på kr. 300,-, der gælder for hele kalenderåret 2025. Kontingentet er altså ikke steget, det er blot fordelt lidt anderledes.
Håber I alle vil tage rigtig godt imod ændringen, da den vil hjælpe meget i Brugerrådets system.


Bibliotekshaven tirsdag den 20. august 2024 kl. 15.30 – ca. 20
Se den Grønne folder i uge 30 i Hornsherred Lokalavis samt særskilt invitation i Senior Bladet i uge 33 og opslag i dagligstuen.
Pris pr. person kr. 100,- i kontanter for underholdning med Bertel Abildgaard og mad og kaffe
Drikkevarer kan købes både i haven og til maden.

Evergreens fredag den 23. august 2024 kl. l7.30 – 22.00 i gymnastiksalen på Nyvej
Annonce i Hornsherred Lokalavis i uge 31(30. juli 2024).
Tilmelding på liste, der ligger fremme i dagligstuen fra åbningen den 12. august 2024 eller fra
30. juli telefonisk til Inge Rasmussen på tlf. 26 74 86 45.
Der serveres skinke og kold kartoffelsalat samt grøn salat. I pausen kaffe/te, og en lille dessert. Torben Rønhorff Nielsen underholder som sædvanlig, og der er Amerikansk lotteri.

Grøn folder sæson 24/25
Udkommer i uge 30 (tirsdag den 23.07)
HUSK at tage den ud og gemme den.

Rullende tøjbutik v/Jane Bruun Knappe
Mandag den 30. september 2024 kl. 13 – 15.30 i gymnastiksalen på Nyvej.
Der vises forskellige mærker bl.a. Brandtex, og alt til rimelige priser til M/K.

Næste orienteringsbrev udkommer primo oktober 2024.

Hilsen fra Brugerrådet