Brugerrådet, Skibby ældre- og aktivitetscenter
Brugerstyrede centre/huse

Orienteringsbrev nr. 43/2025 maj/juni/august

Seniordansearrangement mandag den 28. april 2025 kl. 11
Der kommer besøgende dansere fra bl.a. Lyngby og Frederiksværk, så har du lyst til at se
hvordan man danser seniordans, er du velkommen til en kop kaffe i gymnastiksalen
kl. 14.15.

Evergreens fredag den 9. maj 2025 kl. 17.30 – 22 i gymnastiksalen
Endnu engang inviterer vi til god musik og dans med Torben Rønhorff.
Vi serverer varm mad, dessert og kaffe/te. Prisen er kr. 200,-. Du kan godt deltage uden at være medlem af Brugerrådet i Skibby, men der skal så købes et medlemskort for 2025 til kr. 100,- (4 x dans), såfremt du/I ikke allerede har købt. Drikkevarer kan købes og der er Amerikansk lotteri.
Annonceres i Hornsherred Lokalavis i uge 16 (16. april)
Bindende tilmelding på lister i dagligstuen fra den 16. april i centrets åbningstid eller til Inge på telefon 26748645 senest 2. maj 2025.

Tøjfremvisning mandag den 19. maj 2025 kl. 13 i gymnastiksalen
Jane Bruun kommer med sin kollektion af dametøj, og lidt herretøj.

Der er kaffe/te og småkager til høflig selvbetjening og der er ingen tilmelding.

Forårstur den 20., 21. og 22. maj 2025 - Kun for Brugerrådets medlemmer

Vi kører fra Nyvej 7B kl. 9.30 ud i det blå og ender ved Lyngkroen i Rørvig. Invitationer er klar i mapperne i dagligstuen onsdag den 9. april (uge 15).
Vi sætter opslag på opslagstavlen og i holderne snarest muligt. Turen er gratis for medlemmer, der har betalt brugerbetaling på kr. 300,- for 2025.

Bibliotekshaven tirsdag den 3. juni 2025 kl. 15.30
Vi kan ikke nå at få opslag med i Senior Bladet, men vi lægger et antal kopier frem i dagligstuen og sætter opslag i holderne samt på alle relevante tavler i uge 17.
Pris pr. person kr. 100,- i kontanter for underholdning og mad.
Drikkevarer kan købes både i haven og til maden. Annonce i Hornsherred Lokalavis i uge 19. Tilmelding fra 7. maj og senest 26. maj.

Sommerafslutning torsdag den 12. juni 2025 kl. 12
Kun for Brugerrådets medlemmer (annonceres ikke).
Prisen er 100 kr. pr. person. Vi serverer kold mad i en eller anden form.
Drikkevarer kan købes.
”De sangglade pensionister” underholder, og der er Amerikansk lotteri og 6 gratis bankospil med 3 plader til hver. Tilmeldingslister i dagligstuen fra 26. maj til 6. juni 2024.

Grøn folder sæson 25/26
Udkommer i uge 30 (tirsdag den 22.07.2025)
HUSK at tage den ud og gemme den.

NB! Vi åbner mandag den 11. august 2025 efter sommerferien. Se i den Grønne folder
dato og tid for, hvornår de forskellige aktiviteter begynder.

Hilsen fra Brugerrådet